Krystalglas:
Spiegelau krystalglas tåler maskinvask, såfremt der benyttes glasprogram.
Alternativt anbefaler vi håndvask for at skåne glasset fra hårde vaskemidler og varme i lange opvaskeprogrammer.
Vær opmærksom på, at varme gør glassene mere skrøbelige. Er glassene varme, er det vigtigt, at de aftørres forsigtigt, uden at stilk og bæger vrides i hver sin retning.
 
Glas med guld, sølv, kobber, platin skal vaskes i hånden, da belægningen ellers vil krakkelere
 
Karafler:
Spiegelau krystal karafler tåler maskinopvask, såfremt der benyttes glasprogram.
Alternativt anbefaler vi håndvask for at skåne glasset fra hårde vaskemidler og varme i lange opvaskeprogrammer.
Oplever du, at der er kalkrander i karaflerne, anbefaler vi følgende fremgangsmåde:
Fyld ca. ¼ af karaflen med lunkent vand og hæld derefter groft salt i. Slyng forsigtigt vandet rundt, så det rammer kalkranden. Fortsæt indtil karaflen er ren.
Der kan også bruges en dekanteringsbørste til rengøring af karaflen.
Der bør ikke bruges opvaskemiddel, da dette kan give aflejringer, som kan påvirke vinens smag.
 
Karafler med guld, sølv, kobber, platin skal vaskes i hånden, da belægningen ellers vil krakkelere
 
Standard glas
Alle vores standardglas tåler maskinopvask.
 
Satin og polyester kanvas duge og puder:
Af hensyn til evt. overskydende farve bør både duge og puder vaskes separat ved første vask. Duge og puder vaskes ved max 40 grader tilsat mildt vaskemiddel/pulver og evt. blødgøringsmiddel. Begge produkter kan stryges og kan - efter første vask - vaskes sammen med almindeligt tøj.
 
Liggestole og sækkestole i polyester kanvas:
Af hensyn til evt. overskydende farve bør betræk til sækkestole og liggestole vaskes separat ved første vask. Betrækket vaskes ved max 40 grader tilsat mildt vaskemiddel/pulver og evt. blødgøringsmiddel. Begge produkter kan stryges og kan - efter første vask - vaskes sammen med almindeligt tøj.
 
Forklæde:
Forklæde af organisk bomuld/kanvas anbefales at blive vasket i hånden.
 
Flag:
Flagene af polyester kan afgive farve ved første vask og skal derfor vaskes separat.
 
Strygning:
Vi anbefaler, at der ikke stryges eller på anden vis varmes henover en påmonteret etiket eller transfer.